top of page

Forretningsbetingelser

Generelt

​

Disse forretningsbetingelser er, medmindre andet skriftligt aftales, gældende for den rådgivning, Marie Skovgaard (MS) yder over for klienterne.

 

MS er beskikket advokat af Justitsministeriet og en del af Advokatsamfundet.

​

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og hedder advokat Marie Skovgaard. CVR-nummer 44151561. Hjemmesiden hedder www.marieskovgaard.dk. Virksomhedens adresse og kontaktoplysninger fremgår af hjemmesiden.

​

MS har professionel rådgiver-forsikring hos HDI Global Specialty SE, Denmark.

​

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed og hedder Marie Skovgaard. CVR-nummer 44151561. Hjemmesiden hedder www.marieskovgaard.dk. Virksomhedens adresse og kontaktoplysninger fremgår af hjemmesiden.

​

Forebyggelse af interessekonflikter

​

Ved modtagelse af en ny sag kontrollerer MS, at der ikke foreligger inhabilitet eller interessekonflikt. Såfremt der er interessekonflikt eller nærliggende risiko herfor, afviser MS sagen.

​

MS vurderer løbende risiko for interessekonflikt, hvis ændrede forhold gør det relevant.

 

Honorar, prisoplysninger og afregning

​

Honorar udgør 2.500 kr. ekskl. moms pr. time. Der faktureres pr. påbegyndt kvarter.

​

Transporthonoraret er 1.250 kr. pr. time (ekskl. moms), med tillæg af eventuelle udgifter til parkering.

 

I forbrugerforhold angiver MS altid prisoplysningerne skriftligt. Beløbet oplyses inklusive moms, når bistanden ydes til en forbruger. Prisoplysninger fremsendes separat.

​

Uanset om klienten er forbruger eller handler inden for sit erhverv, vil bistanden så vidt muligt blive ydet til et fast honorar, som vil blive oplyst klienten i forbindelse med indgåelse af aftalen.

​

Hvis ikke det er muligt på forhånd at beregne honorarets størrelse, vil MS angive den måde, hvorpå honoraret vil blive beregnet eller give et begrundet overslag.

 

Afgiver MS et overslag, vil klienten så tidligt som muligt blive skriftligt orienteret, hvis det samlede honorar forventes at overstige det beløb, der er angivet i overslaget.

​

Ovenstående gør sig ligeledes gældende, hvis der indgås en aftale om yderligere bistand i sagen eller i en ny sag.

​

Honoraret, herunder et aftalt fast honorar, fastsættes efter skøn under hensyn bl.a. til sagens betydning og værdi for klienten, sagens udfald, arten og omfanget af det arbejde, advokaten har udført, og det ansvar, der er forbundet med sagen.

 

Ved mindre opgaver afregner MS i forbindelse med afslutningen af sagen. Ved længerevarende sager og i faste klientforhold søger MS at afregne måneds- eller kvartalsvis. Det vil fremfå af den konkrete aftale med klienten.

​

Forsinket betaling medfører tilskrivning af renter. Manglende betaling kan medføre, at MS af denne årsag udtræder af sagen, samt af andre sager, som MS behandler for klienten.

​

Bliv Ejer-forløbet afregnes derimod ved opstart af forløbet. ​

​

Såfremt kunden ønsker, at møder afholdes fysisk hos kunden frem for online (via Zoom) eller på MS' adresse, faktureres honorar for transport. Transporthonoraret fremgår herover. 

​

Bliv Ejer forløbet

​

Forløbet har karakter af undervisning og formidling af generel viden om ejendomsinvestering, og al undervisning og alle arbejdsark er tænkt som inspiration og læring. Forløbet er IKKE individuel rådgivning i relation til konkrete prospekter, kunden finder, herunder individuel rådgivning om fx pris og forhandling. MS bistår med viden og erfaring omkring principperne for professionel ejendomsinvestering, og kunden eksekverer selv. MS yder ikke konkret sagsbehandling, vurdering af en konkret ejendom, due diligence eller berigtigelse af en ejendomstransaktion under forløbet, medmindre dette aftales særskilt. MS bistår desuden ikke med decideret investeringsrådgivning og må ikke anbefale investering i specifikke ejendomme. 

​

Møderne i forløbet foregår online (via Zoom) eller på MS's adresse og bookes efter aftale med ca. 2-3 ugers mellemrum. Såfremt kunden ønsker, at møder afholdes fysisk hos kunden frem for online eller på MS' adresse, faktureres honorar for transport. Transporthonoraret er 1.250 kr. pr. time (ekskl. moms), med tillæg af eventuelle udgifter til parkering.​

​

Forløbet afregnes ved opstart af forløbet. ​Betaling anses for gennemført, når pengene er tilgængelige på den af MS' anførte konto.

​

Forløbet er personligt og kunden må ikke dele undervisningsmateriale, skabeloner, checklister eller lignende med andre personer, som ikke har købt forløbet, ej heller offentliggøre eller ændre det. Ved brud på denne bestemmelse har MS ret til at kræve en konventionalbod på 5.000 kr. pr. uberettiget deling.

​

Såfremt kunden opdager en fejl ved undervisningsmateriale, skabeloner, checklister eller lignende, skal kunden skriftligt reklamere uden ugrundet ophold. Såfremt kunden ikke reklamerer uden ugrundet ophold efter at have opdaget en sådan uoverensstemmelse, fortaber kunden sin ret til at gøre misligholdelsesbeføjelser, og/eller erstatning gældende. Retten til reklamation bortfalder 90 dage efter forløbets afslutning.

​

Udlæg

​

MS vil oplyse klienten, hvis der vil være yderligere omkostninger forbundet med bistanden. Hvis MS foretager udlæg for sådanne yderligere omkostninger, vil klienten bliver faktureret for udlægget ud over honoraret for den udførte bistand.

​

Klientmidler

 

Midler, som klienterne betror MS, forvaltes efter Advokatsamfundets regler for klientkonti. Klientmidlerne indsættes hos MS's bankforbindelse i Danske Bank Erhverv. MS er ikke ansvarlig for klientmidler indsat på klientkontoen hos MS's bankforbindelse i tilfælde af, at det pågældende pengeinstitut måtte blive nødlidende. 

​

Det er herefter en særlig aftale efter bekendtgørelse nr. 2010 af 25. oktober 2021 om godkendelse af ændringer af vedtægt om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler § 11, at indvundne renter (kun positive renter) ikke tilfalder klienten, og dermed har MS ikke pligt til at afgive sådanne indvundne renter til klienten.

​

Forhold til andre rådgivere

 

Hvis det er relevant, at der indhentes rådgivning fra andre rådgivere, f.eks. revisor eller erhvervsmægler, drøftes en sådan opgave med  kunden i forbindelse med valget af rådgiver. Kunden er opdragsgiver for sådanne rådgivere, selvom fakturaen stiles til MS, medmindre andet er aftalt specifikt med kunden. MS er ikke ansvarlig for den af disse rådgivere ydede bistand, uanset om disse rådgivere er engageret med MS's bistand.​​

​

Fortrolighed

 

Alle oplysninger, som MS modtager fra sine klienter i forbindelse med hendes bistand, er underlagt tavshedspligt for advokater, og MS behandler disse oplysninger med fuld fortrolighed. Tavshedspligten gælder med respekt af regler, som pålægger advokater oplysningspligt i forhold til offentlige myndigheder eller andre.

 

Databeskyttelse

 

Som en del af kommunikationen og drøftelser med MS vil der blive indsamlet og behandlet persondata vedrørende kunder. Du kan læse yderligere om MS's indsamling og behandling af sådanne persondata og dine rettigheder som datasubjekt i MS's privatlivspolitik.

​

Klageadgang

 

Hvis MS's bistand eller honorar ikke lever op til klientens forventninger, opfordres klienten til at kontakte MS, så de sammen kan drøfte spørgsmålet og søge en mindelig løsning. Kan der ikke opnås en mindelig løsning, har Advokatnævnet kompetence til at behandle sager om adfærdsklager og tvister vedrørende advokatens salær. Sådanne klager kan sendes til Advokatnævnet, Kronprinsessegade 28, 1306 København K/www.advokatnaevnet.dk.

​

Ansvarsbegrænsning

​

MS's ansvar omfatter alene direkte tab. MS's samlede erstatningsansvar for kundens direkte tab i relation til en opgave kan dog ikke overstige MS's samlede modtagne honorar for den enkelte opgaves udførelse

 

MS kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, tab af data eller andre former for følgeskader. 

​

Lovvalg og værneting

 

Tvister med MS kan alene behandles under dansk ret, og de danske domstole har eksklusiv kompetence til at behandle sager om krav mod MS.

​

Regler mod hvidvask og terrorfinansiering

​

MS er som advokatfirma omfattet af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme. MS har efter denne lov i nogle tilfælde pligt til at indhente identitetsoplysninger og dokumentation fra såvel nye som eksisterende klienter, der ikke tidligere har afgivet identitetsoplysninger. Klienter kan således ved oprettelse af en sag blive bedt om at oplyse navn, adresse, CPR-nummer og evt. CVR-nummer samt enhver anden oplysning, som MS til enhver tid er forpligtet til at indhente. Udenlandske klienter skal give andre oplysninger, der identificerer klienten på tilsvarende måde som et CPR-nummer for personer og CVR-nummer for virksomheder og selskaber.

 

Identitetsoplysninger indhentet om fysiske personer som led i MS's forpligtelser i henhold til reglerne vil alene blive behandlet og opbevaret med henblik på forebyggelse af hvidvask og finansiering af terrorisme. Der vil ikke ske behandling af sådanne identitetsoplysninger til andre formål, herunder kommercielle formål.

 

MS er i medfør af reglerne i visse situationer desuden forpligtet til at foretage underretning til Hvidvasksekretariatet ved mistanke om eller rimelig grund til at formode, at en transaktion, midler eller anden aktivitet har eller har haft tilknytning til hvidvask eller finansiering af terrorisme. Der kan i forbindelse med en sådan underretning ske videregivelse til Hvidvasksekretariatet af de indhentede identitetsoplysninger.

 

Identitetsoplysningerne opbevares i henhold til loven i minimum 5 år efter klientforholdets ophør og altid i overensstemmelse med persondatabeskyttelsesreglerne.

​

Ændring af forretningsbetingelser

​

​MS er berettiget til at ændre nærværende betingelser. De korrigerede forretningsbetingelser finder anvendelse på alle ydelser og forløb, der leveres herefter.

bottom of page