top of page

NYHEDSBREV: Lempelse af reglerne om generationsskifte af familieejede ejendomsvirksomheder

Opdatering den 27. juni 2024: Efter nyhedsbrevet udsendelse er der dags dato indgået en politisk aftale om bl.a. mulighed for skattemæssig succession. Vi afventer nu, at der bliver udarbejdet et lovforslag, som bliver vedtaget i Folketinget.

​
***

Er du ejer af udlejningsejendomme, og har du planer om, at dine børn en dag skal overtage ejendomsvirksomheden, så læs med her.

Pengetanksreglen
I mange år har ejendomsbranchen efterspurgt en lempelse af reglerne om skattemæssig succession af familieejede ejendomsvirksomheder – dvs. en lempelse af reglerne om overdragelse i ”levende live” og altså ikke i forbindelse

 

Efter gældende regler er skattemæssig succession ikke muligt for virksomheder, hvor mindst 50 pct. af virksomhedens indtægter eller aktiver vedrører passiv kapitalanbringelse. Det er den såkaldte pengetanksregel. Fast ejendom er i dag betragtet som "passiv kapitalanbringelse", selvom alle med ejendomsvirksomheder nok er enig med mig i, at det på ingen måde er "passiv kapitalanbringelse", men at investering i ejendomme, den efterfølgende drift og optimering på mange måder kan sidestilles med en hvilken som helst anden virksomhed, da der er økonomistyring, kundeservice, markedsføring og iagttagelse af lovgivning. Pengetanksreglen betyder, at for ejendomsvirksomheder udløses en eventuel avancebeskatning på op til 42 pct. (den høje sats for beskatning af personers indkomst fra aktier) ved generationsskifte af et ejendomsselskab.

Skattemæssig succession indebærer derimod, at den avancebeskatning, der normalvis bliver udløst, når en virksomhedsejer overdrager virksomheden til et nærtstående familiemedlem (fx fra forælder til barn), ikke bliver udløst på tidspunktet for overdragelsen. Familiemedlemmet indtræder i stedet i overdragerens skattemæssige stilling, hvorved beskatning som udgangspunkt udskydes til det tidspunkt, hvor familiemedlemmet afstår virksomheden. Kort sagt beskattes sælger (fx forælder) ikke af salget. På den måde kan man undgå beskatning, så længe virksomheden forbliver på familiens hænder.

 

Forslag om mulighed for skattemæssig succession
I sidste uge præsenterede Regeringen en ny erhvervspakke, som de kalder ”Et stærkere erhvervsliv”. Udspillet indeholder en række initiativer, som skal styrke dansk erhvervsliv. En af initiativerne er at forbedre generationsskiftevilkår af familieejede virksomheder, herunder familieejede ejendomsvirksomheder. Det skal ifølge regeringens udspil være muligt at overdrage ejendomsvirksomheder efter reglerne om skattemæssig succession.

Med regeringens forslag skal virksomheder med udlejning af fast ejendom ikke
længere betragtes som passiv kapitalanbringelse i relation til reglerne om overdragelse med succession. Det betyder, at det – hvis udspillet bliver vedtaget - vil være muligt at overdrage ejendomsvirksomheder med succession. Ændringen indebærer således en lempelse af beskatningen ved generationsskifte af ejendomsvirksomheder og vil både omfatte ejendomsselskaber og personligt ejede ejendomsvirksomheder.

Regeringen og oppositionen forhandler i øjeblikket aftalen på plads. Det er spændende at følge med i, og jeg håber, den bliver vedtaget.
 

bottom of page