top of page

Køberrådgiving: Gennemgang af ejendomsprospekt

Overvejer du at købe en udlejningsejendom men er i tvivl om, prisen er den rigtige, eller om der er nogle faresignaler? 

På denne rådgivning gennemgår vi en konkret salgsopstilling eller et ejendomsprospekt sammen. Jeg vurderer ejendommens økonomi, potentialer og mulige faresignaler og gennemgår det hele sammen med dig på et møde.

Jeg ser blandt andet på:

  • om prisen er rigtig

  • ejendommens indtjening og driftsøkonomi

  • mulige udviklingspotentialer

  • risici og forhold, der kræver nærmere undersøgelse.

 

Formålet er, at du efter mødet har et bedre grundlag for at vurdere, om ejendommen er værd at gå videre med, hvad du skal være opmærksom på under en besigtigelse af ejendommen eller i dialogen med sælger, og hvordan du forhandler prisen ned.

I langt de fleste handler kan det bedst svare sig at forhandle prisen ned før underskrift på købsaftalen. Og hvis du kommer velforberedt til en forhandling med gode argumenter, er det lettere at forhandle prisen ned. Et prisnedslag er ikke magi eller charme - det er et håndværk, hvor gode argumenter vinder, og man bliver taget seriøst. Ofte kan du få mit honorar til køberrådgivningen mange gange igen gennem seriøs prisforhandling.

Sådan foregår min køberrådgivning:

 

Du trykker på "køb" og betaler via Stripe. Herefter modtager du en mail fra mig med et link til at booke et møde i min kalender. Du sender prospektet til mig samt en beskrivelse af din strategi: ønsker til afkast, udvikling og risiko. Det gør min gennemgang af ejendommen mere målrettet mod din økonomi og dine ønsker. 

Jeg gennemgår prospektet på forhånd, og vi mødes herefter til en gennemgang online (møde 1 time), hvor vi kan bruge tiden effektivt og gå direkte til de vigtigste forhold ved ejendommen.

Pris: 10.000 kr. ekskl. moms

bottom of page